Flensby & Partners er nu del af Unique Human Capital

FPUHC 092018 small

Per 1/9 2018 er vi nu sammenlagt med Unique Human Capital.

Vi arbejder hver dag på at gøre os fortjente til at være erhvervslivet i Nordens foretrukne samarbejdspartner på vores felt.

Hos os er kunden i fokus, og vi går til opgaver med respekt for alle parter - både kunder, kandidater og os selv. Vi har ry for at levere projekter af høj kvalitet, og vores kunder og samarbejdspartnere omtaler os som nærværende med en stor forretningsmæssig indsigt i netop deres forretning.

Unique Human Capital, der er en af Danmarks førende Executive Search virksomheder og del af First Chair Group, har netop indgået aftale om opkøb af Flensby & Partners. Med opkøbet fortsætter Unique Human Capital sin ambitiøse vækststrategi og tilfører virksomheden en række stærke kompetencer inden for rekruttering til direktioner og bestyrelser både nationalt og internationalt. Sammenlægningen kommer ikke til at betyde noget for dig som kunde. Vi står klar med et stærkt og erfarent team af konsulenter og searchere, til at tage hånd om din virksomheds opgaver inden for Executive Search og Executive Assessment. 

Du kan læse mere om sammenlægningen og hvad vi kan tilbyde din virksomhed på www.uhc.dk